Sundhedsforsikringer

SUNDHEDSFORSIKRINGER

Private sundhedsforsikringer

Det er lægen, der vurderer, om der er lægelig indikation for en henvisning. Det gælder uanset om patienten har en sundhedsforsikring eller ej.

Vi kan ikke lave henvisninger til instanser/behandlere, som vi normalt ikke kan henvise til (f.eks. massører og zoneterapeuter)

Findes der lægelig indikation for henvisning, udfærdiges denne som normalt. Hvis ønsket om at gøre brug af en sundhedsforsikring bliver rejst i forbindelse med konsultationen, der medfører henvisning til det offentlige sundhedssystem, medgives en kopi af henvisningen, og patienten kan så bruge den til sit forsikringsselskab. Hvis ønsket kommer senere, kan patienten afhente en kopi af henvisningen. Den kan ikke sendes. De fleste forsikringsselskaber kan dog trække henvisningen elektronisk, ellers kan patienten selv via sundhed.dk og deres NEM ID.

Hvis der ikke er mulighed for henvisning eller forsikringsselskabet ønsker yderligere oplysninger anvendes FP 710, men kun på forsikringsselskabets anmodning. Pris 600 ex moms.